___________________________________________________________________________________________
"Hvis
ikke vi fornyer vores salmetradition, så godt vi nu kan, holder
den op med at
være en tradition." Så enkelt begrunder Hans Anker
Jørgensen
nødvendigheden af til stadighed at skrive og synge nye salmer."Frømandens kys", der rummer 36 viser og
salmer har alle det til fælles, at de søger at give en
moderne tolkning af den
kristne tro - eller omvendt en kristen
tolkning af den moderne eksistens. Og så er de alle skrevet
på et nutidigt,
jævnt dansk. Hans Anker Jørgensen mener, at grunden til at
mange mennesker
søger over i pinsemissionen, til gospelsang eller til
rockgudstjeneste kan
søges i, at de gamle salmer ikke er skrevet
på vort nutidige, jævne
modersmål. Og salmesangsgudstjenesten vil visne
hen, hvis ikke vi fornyer vores salmetradition.
Ordet "frømand"
er bl.a.
inspireret fra altertavlen i Allehelgens Kirke på Amager, hvor
der står:
"Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bærer det
megen frugt"
(Johs 12,24). Bogen er bygget op i et forløb, der følger
årets 12 måneder. De
fleste af teksterne er tænkt som salmer til brug ved
gudstjenester i kirken.
Salmerne er ledsaget af komponisterne
Lise Dynesen, Louise Adrian, Jens Nielsen og Merete Wendler. Samt
melodiforslag
på allerede anvendte og kendte melodier.
"Decemberbøn"
som indleder og som passer til 1. sø. i adv. handler om
menneskets søgen efter
Jesus "når vort liv er tomt og øde". "Kom til os !"
slutter
alle versene. Musikken er ikke Merete Wendlers velkendte rytmiske
tonesprog,
men en koral i stille bevægelse. Melodien
underbygger teksten på bedste vis. Jeg ville dog foreslå at
sætte den en tone
ned til fællessang.
"Julerim"
på melodien "Fra himlen
kom en engel klar" starter således: Vær stille himmel,
hav og jord!/
Vær stille præst, mobil og kor! / Stands gråd og
skrig! stands klokkeklang / i
mørket høres englesang!" efterfulgt af 23 vers! Det
er en klog og lidt
sælsom blanding af sjov og alvor:
Her
vers 18: Og loftets nisse, der var sær/og så en rotte i
enhver/han koger
grød af al sin ris/og deler rundt til himlens pris.
I salmen "Usynlige" vil
strofe 5 ikke
rigtig makke ret. Men de små fyldord "nu" og "da" og
"så" er "jo" gode at have, når det kniber med at få
tekst
og musik til at passe sammen. Melodien af Merete Wendler er ikke
særlig
ophidsende - især slutningen er et antiklimaks. Og melodien lever
slet ikke op
til Hans Anker Jørgensens fine billedrige digtning, f.eks. det
sidste vers: Usynlige,
dit solskinsvæsen ser jeg/i Jesu liv og død, og derfor ber
jeg/Gør brug af mig,
min sang og mine sanser./Og vær min sol, min Gud, når
rummets lys går ud /og
tiden standser.
I
"Februar" skrives i vers 1 og 2 : Februar, den lille stakkel /fuld
af frost og sne,/gemmer på et stort mirakel./kom så skal du
se: Under sneen her
er spor af det, vi kalder Gud./Som en himmel lagt i jorden /springer
livet ud. Melodien
- igen af Merete Wendler - er ganske sød, men er noteret med kun
7 takter, så
man sidder der med en uforløst fonemmelse, når man er
færdig. Kan ganske let
løses ved at ændre sidste takt til 2 fjerdedele,
taktstreg, halvnode.
Lise Dynnesens let
melankolske melodi til
"Marts" synes jeg passer rigtig godt til teksten, som handler om at
fordrive mørket "den onde".
Faktisk skal vi helt om
til høstsalmen "Æbler
rødmer" førend Merete Wendler begynder at ligne sig selv,
som vi kender
hende, når hun er bedst (f.eks.i "Du satte dig selv i de
nederstes sted
" i tillæg til Den danske Koralbog).
Men ind
imellem er hun undskyldt, når hun får en tekst som "I
Kærlighedens
fryd", hvor modsætningerne konstant mødes: I kærlighedens fryd
er gråden gemt/Af liv og glæde følger død og
smerte/I festens rus blir sorgens cello stemt/hver sommer har en vinter
ved sit
hjerte. Her er det lykkedes ganske godt for Merete Wendler
at finde en melodi,
der tilgodeser modsætningerne. Dog har vi igen det samme problem
som i
"Februar" med en melodi, hvor der mangler en takt til sidst.
Problemet kan løses ved at lade næstsidste takt
bestå af en halvnode,
taktstreg, halvnode, fjerdedelsnode, ottendelspause.
I den sidste salme i
bogen er Merete Wendler
endelig på omgangshøjde med sig selv og tidligere tiders
storhed i salmen "Halleluja! Syng!" Salmen
er et jubelråb til livet: Halleluja!Syng!/fra Vesterbros
jungle til
lærkernes lyng/Lad klokkerne kime, lad trommerne gå/fra
Gudhjem til Fanø, fra
Gottorp til Vrå/ den håbløse nedtur i mørket
er endt/ og lyset er tændt.
<>
Hans
Anker Jørgensen er efter min mening en meget fin digter, og det,
som er hans
ambition, nemlig: at skrive så nutidens mennesker kan læse
og kapere det, er
lykkedes et langt stykke henad vejen. Nogle gange er han måske
sværere at
forstå, end han selv er klar over, men det gir kun ekstra grund til eftertanke hos os brugere. Og at
digte så nutidens mennesker kan kapere det, er bestemt ikke det
samme som at
ville skrive pop.
Set i
lyset af Grundtvig og alle store salmedigtere, der har beriget vore
kirker, kan
Hans Anker Jørgensen sagtens være med i det fine selskab.
Jeg
håber
inderligt at flere komponister i årene fremover får
mulighed for at forsøge sig
med at sætte hans fine digtning i musik. Det fortjener de!
© Tom Pedersen
_________________________________________________________________________________________________________
