|
_________________________________________________________________________________________________________
Tom Pedersen
anmelder - Peder Mandrup Meyer: 19 præludier for orgel
Forlaget
André Palsgård
Pris:
100 kr,
kan
bestilles på tlf 3667 2261 eller
e-mail:
fampals@get2net.dk
******
Forlaget,
André Palsgård, har efterhånden udgivet temmelig
mange titler. Det er lægen, organisten og
orgelrestauratøren André Palsgård, der står
bag de mange titler og bøger. Når man læser
Palsgårds forord til hæfterne, mærker man en
brændende interesse for de ting han beskæftiger sig med.
Palsgård fører læserne ind i nødvendige, men
samtidig historiske, sociale og detaljerede oplysninger om
komponisterne, deres samtid og opvækstbetingelser. Og jeg
må sige at Palsgård evner at gøre stoffet
nærværende for sine læsere. Så
nærværende, at man samtidig får lyst til at spille
kompositionerne. Det er altid spændende at høre lidt om
forholdsvis ukendte komponister ( her i uddrag om
nærværende udgivelse):
"Peder
Mandrup Meyer blev født på St. Thomas i 1841, hvor hans
far, Jørgen scheel Meyer, var læge. Modtog tidligt
undervisning hos organist ved Helligåndskirken, Johan Chr.
Gebauer, der som gammel elev af Kuhlau satte stor pris på Meyers
begavelse for hans kontrapunktiske evner. Han studerede med stor flid
orgel, klaver og cello. Organist niels W. Gade, der benyttede ham som
vikar i Holmens kirke, gav ham den videre uddannelse i orgelspil i
årene 1861- 63. I 1865 gav han i slotskirken en koncert,
der bragte ham meget anerkendelse som orgelvirtuos grundet hans
betydelige teknik, klare spil og smagfulde registrering. Var i mange
år censor ved musikkonservatoriets orgeleksaminer.
Fra 1874 til sin død i 1919 var Peter Mandrup Meyer indehaver af
det betydelige embede
som kantor ved Frederiksberg kirke...."
_________________________________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________________________________
Disse 19
præludier for orgel er fundet i Musikhistorisk Museums
samling af håndskrevne noder. De fordeler sig på 8 frie
kompositioner og 11 koralbearbejdelser. Stykkerne er alle beregnet for
orgel med pedal. Noderne er en del af en nodesamling efterladt af
komponisten Chr. Barnekow (1837 - 1930).
Stykkerne
er alle korte og i romantisk stil. Ingen af dem rummer større
tekniske problemer. Nogle af koralerne kan både anvendes som
salmeforspil og som præ-og postludier. En enkelt adventskoral er
her at finde, Af højheden
oprunden er i E-dur. Den klinger rigtig smukt i den toneart, og
inspirationen fra både Gade og Kuhlau er stor.
_________________________________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________________________________
Det
er interesssant at spille stykkerne igennem for derefter at konkludere,
at de har en egen dansk sjæl, der efterlader én lettere
berørt sammen med bevidstheden om deres danske autencitet og
tidsmæssige placering i musikhistorien. Uden at de på nogen
måde virker støvede eller forældede af tidens tand.
Der
skyldes en stor tak til André Palsgård for hans fund af
disse sjældne noder på Musikhistorisk Museum samt udgivelse
og detektivarbejde med at udrede de historiske kilder.
Stykkerne
er alle velegnede for PO- organister og iøvrigt for alle der
dyrker orgelspil.
© Tom Pedersen
_________________________________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________________________________
|
|
Sitemap
Organisternes
Nyhedsbrev v/
Po-organist Thomas Waagner. Maarupvej 43, 8560 Kolind. 87740001 /
3082 0113 / thomas@organist-nyt.dk
|
|