Filip Gade skriver fra Norge:
Lidt nyheder her fra fjeldet i Norge:
 Det
sidste års tid har jeg jo arbejdet i fuldtidsembede som
Kantor (kirkeorganist) her på Geilo. Dette års intense
arbejde har resulteret i meget nyt flot repertoire sammen med Gia
både for kirkeorgel, men også for trekkspill, sang og
violin. Noget af dette repertoire viser vi bl.a., når at vi
kommer til DK og spiller koncerter nu: Onsdag d. 23. sep. i Nærum
Kirke kl. 20 og søndag d. 27. sep. kl. 19 i Hinge Kirke v/ 8620
Kjellerup.
Som allerede skrevet vælger vi dog vældig snart at vende
tilbage til Skeikampen , først og fremmest p.g.a. Niklas
fortsatte skoleuddannelse; men vi glæder os også til at
vende tilbage til Skei Fjellkirke, og den store «Danske
menighed» vi havde bygget op der. Dette har vi savnet meget. Vi
håber således også i den kommende skisæson at
fortsætte med vores tirsdagsaftensarrangementer i fjellkirken;
men fremover vil vi nok, p.g.a. at Gustav Schmidt ikke længere er
præst der, lave dem mere som kveldskoncerter i stedet for som
tidligere som musikgudstjeneste.
Der har dog også været andre for os uløselige
praktiske forhold her på Geilo, samtidig med at arbejdstrykket
her op til jul og også siden har været enorm:. Først
i begyndelsen af februar og igen i midten af marts, begyndte det at
flade en lille smule ud med begravelser, så at jeg ikke ikke
nødvendigvis længere har 3 begravelser hver uke! (Utover
vinterbryllupper, som er meget populære her, samt
julehøjtid og adventskoncerter); så der har altså
ikke været meget fri!
Samtidig har førjulstiden været helt ekstrem travl: Jeg
begyndte i embedet 15. oktober. Inden da havde der ikke været en
begravelse i Hol Kommune i 3 måneder, så jeg røg jo
fra begyndelsen ind i et rush af begravelser. Efter tre ugers
ansættelse, hvor jeg ellers skulle have haft min første
frihelg, tog jeg over en kulturhelg med salmedigteren (og kunstmaleren)
Svein Ellingsen. Det var et større arbejde med både
foredrag, salmetime lørdag kveld i Geilo Kirke og
højmesse om søndagen, så jeg måtte vel spille
omkring 25 salmer (heraf de fleste ukendte) indenfor 24 timer.
Højdepunktet for mig var helt klart søndagens
gudstjeneste, hvor at vi havde nogen af Ellingsens flotteste salmer
på programmet. Så der fik den hele armen og alt hvad den
kunne trække f.eks. I sidste salme «Ryd vej for Herrens
komme». Orgelet i Geilo Kirke er en lidt gammel maskine med et
velfungerende elektronisk spillebord kombineret med rigtige orgelpiber,
og da der er 32 registre kan det altså godt flytte noget luft,
så ind imellem må man passe lidt på hørelsen.
Men når jeg anvender ørepropper på de største
steder, er det jo ikke mig, det går ud over! Nå, men folk
var vældig imponerede og bagefter var der kirkekaffe og takketale
til de direkte involverede, hvor at taleren spurgte præst Arne
Jensen om ikke pensionsalderen for kantorer her i området
først er 110 år! Så de må vel have være
glade, for det man gjorde. Og jeg fik da heldigvis et par fridage som
kompensation efterpå.
Generelt må man vel sige, at vi fik en fantastisk modtagelse og
en bogstavelig talt flyvende start her på Geilo: Vi mødte
så megen imødekommenhed og fået så mange
lovord, takk og så mange glædestårer, at det
næsten ikke er til at forstå. Dette har lignet på de
bedste koncertperioder i Danmark, de bedste oplevelser i Hinge Kirke
samt de bedste gudstjenester sammen sognepræst Gustav Schmidt i
Skei Fjellkirke.
Således startede vi også her med Ski- og
musikkgudstjenester på tirsdag aftener kl. 21.00 med Gia som fast
kirkesanger og violinsolist her i Geilo Kirke (altså fra uge 6 og
til og med Påske) tilsvarende det, som vi har haft så stor
succes med sammen med sognepræst Gustav Schmidt de sidste tre
år i Skei Fjellkirke, hvor at vi havde næsten hundrede i
kirke hver tirsdag aften. Fremmødet de første par gange
her på Geilo var ikke noget at råbe hurra for med bare
10-15 stykker i kirken; men tredje gang kom der næsten 40, og
så har det ligget der imellem siden. Til disse gudstjenester
anvender vi fast folkemusikliturgi her fra Hallingdal, hvilket er
både vældig populært og vældig festligt.
Når jeg har haft så forfærdelig travlt, hænger
det også sammen med at jeg har måttet forholde mig til 4
nye kor, hvoraf flere heldigvis er dygtige; men der har således
været vældig meget nyt akkkompagnement og
standardrepertoire at forholde sig til. Bl.a. Måtte jeg
lære Eyvind Alnæs` flotte «Julemotett» med
ganske kort varsel kombineret med alt det andet.
Da så Lucia- og de sidste adventskoncerter var overstået,
og jeg skulle have haft min sidste fridag før jul, meldte Sissel
Kjyrkebøe sin ankomst. Hun ville synge på 2. gudstjeneste
på julekvelden (Vi havde fire i rap over 3 timer!). Heldigvis
ønskede hun at prøve, så det var fint, hun er jo en
professionel artist. Problemet var bare, at vi havde en orkan i fjellet
mandagen før juleaften, så damen sneede inde i en hytte
oppe i fjellet ude ved noget som hedder Haugastøl. Så
først efter et døgns venten kom hun endelig ned: Hun er
en sød og dygtig kunstner, som ved hvad hun vil, så med
under 24 timers varsel fik Gia og jeg sat et arrangement sammen,
så at vi kunne akkompagnere hende på julekvelden. Hun ville
synge «Mit Hjerte Altid Vanker» (med den flotte folketone
man anvender her i Norge fra Västergötland), så vi
anvendte dels Eyvind Alnæs fine sats fra den norske koralboken i
de 2 første vers. Derefter anvendte vi som modulation dele af
Leif Solbergs sjette variasjon over denne salme (Det er noget af det
vakreste jeg kender til, som er komponeret for kirkeorgel) og endelig
Leif Solbergs koralsats i f-mol i siste verset, hvor at Gia så
lagde ovenliggende II-stemme på i violinen. Da blev
verdensstjernen helt blød i knæene. Vi håber, at det
gik godt på selve julegudstjenesten (Det tror jeg, at det
gjorde!), men gudstjenesterne lå så tæt, og der var
så meget adrenalin og så mange mennesker, at man slet ikke
kunne nå at lande ind imellem. Gia var så solist på
de tre andre julegudstjenester, så det blev altså
vældig højt niveau. (Seancen fik en stor omtale i avisen
her fra Hallingdalen d. 3. jan.). Ligeledes var Gia i øvrigt
solist i år på nytårsgudstjenesten med bl.a.
Wienermusik; det var jo en lidt anden stil, end de er vant til her i
området og blev vældig stiligt.
De kirkelige udfordringer her på Geilo så jo vældig
spændende ud og samarbejdet med spesielt Sokneprest Arne Jensen
(som har været her i mange år og var den som opfordrede mig
til at søge stillingen) har fungeret fantastisk.
Men netop fordi at den lille postkortkirke på Geilo simpelthen
mangler plads til de store højtidsdage, bygger man altså
en ny kulturkirke på Geilo til 16 millioner kr., som skal
stå færdig i 2010. Det kunne naturligvis være
utroligt spændende at være med i opbygningsfasen omkring
dette projekt, og at kunne overføre de erfaringer, som vi har
omkring opbygning af kirkegang inklusive turisterne fra Skei
Fjellkirke, til denne nye kulturkirke.
Det var jo uanset en veldig svær og tung beslutning for os, og
det var med blødende hjerte, at vi søkte bort fra Skei
Fjellkirke, og fra det fine vi havde bygget op der. Men det var
altså uholdbart, at jo mere succes vi havde i Skei Fjellkirke, jo
mere blev vores gode samarbejdspartner, soknepresten Gustav Schmidt,
forsøgt chikaneret ud af kirkestaben i Gausdal. Og til sidst
stoppet han altså, hvilket også fik os til også at
prøve nye græsgange.
Vores søn, Niklas er vældig dygtig til at tegne, det har
jo altid været hans store interes-se, og han har allerede givet
udtryk for, at han har et ønske om at uddanne sig profes-sionelt
ad den vej. Han har lagt nogen af hans tegninger ud på nettet (og
han er allere-de begyndt at få bestillinger!), hvor at de kan ses
på www.yuggothian.deviantart.com.
Niklas store interesse er således at tegne, og han ønsker
på videregående skole at studere på
studiespecialisering med formgivningsfag. Denne linje findes
desværre ikke her på Geilo (Det nærmeste er
Hønefoss!), men den findes på Vargstad videregående
skole i Lillehammer, hvilket jo er indefor rækkevidde af vores
hus i Gausdal og dette er den altovervejende grund til, at vi vender
tilbage til Gausdal og Skeikampen.
Hol kirke v/ Hagafoss har dog været en prægtig
«Katedral» med plads til over 500 mennesker, en fabelagtig
akustik og et vidunderligt Eystein Gangfløt orgel med en
brilliant klang. Vi har ovenikøbet fået lov at stille
vores højkvalitets forstærkeranlæg fra vores mange
artistår op på det store galleri, så nu har jeg
fået en «monsterfiolin» og en sangsolist og
professionel kirkesanger i Gia med, som kan matche dette orgels store
klang. Vi har anvendt det ved flere anledninger, og denne
løsning giver altså en guddommelig klang, og det kan kun
lade sig gøre, fordi galleriet er så stort, og kirken er
så stor, som den er. Det er dejligt for os, at vi nu igen har
haft glæde af dette fine anlæg og så
ovenikøbet i en kirkelig sammenhæng: Vi har ikke brugt det
professionelt i 6 år, og det har jo bare stået neddroslet i
vores hus på Skeislia.
Heldigvis kommer vi også til Danmark i år et par uger rundt
den norske høstferie (Uge 40): Først har vi en koncert
på Sjælland onsdag d. 23. sep. kl. 20 i Nærum Kirke,
og derefter vil vi være i Jylland fra ca. d. 26. sep. Til d. 5.
okt.. Her vil vi have en koncert i min gamle kirke i Hinge (v/
Kjellerup) søndag d. 27. sep.kl. 19. Endelig bliver der en
ceremoni med en bekræftelse af Niklas` danske dåb i
forbindelse med høstguds-tjenesten i Hinge Kirke søn d.
4. okt. kl. 10.15. Det er en glæde for os, at vi i år
får mulighed for at møde vores venner både på
Sjælland og i Jylland.
Vores datter, Sascha trives nu godt i Bergen, efter at hun har
været en svær tid igennem. Hun nu fået en fin
lejlighed sammen med hendes kæreste, Andreas, og trives godt med
det og hendes arbejde indefor hotelbranchen.
Vi skal dog ikke lægge skjul på, at vi ofte savner de
hyggelige danskere, den danske kirketradition og det danske i det hele
taget, specielt når at vi bare har mulighed for at være der
nogen få uger om året; men så må vi jo
være glade for den «danske menighed», som at vi har
bygget op i Skei Fjellkirke.
|
|
