Gregoriansk sang. Af Hans Schwenker
Mon ikke
vi alle har oplevet at kassere eller vende ryggen til noget som
utidssvarende og forældet, ikke mindst tilskyndet af tidens trend
med ønske om kontinuerlig udvikling og vækst, og så med et
opdaget at gammel kendt og næsten glemt viden atter bliver aktuel
og nyttig. Os der virker i kirken burde det ikke dog ikke være
fremmed, al den stund vor kilde jo bygger på
årtusinders overlevering.
I
sommers deltog jeg i en arbejdsuge om gregoriansk sang, holdt af
Liturgischer Singkreis Jena på Kloster Drübeck i
nærheden af Werningerode (Harzen). Formen, strukturen og
tonerne erindrede jeg fra min
skoletid i Københavns Drengekor, men nu hvor jeg ikke
længere er teenager og derfor ikke længere er i opposition
til alt gammelt, var det med stor genkendelsesglæde, at jeg oplevede flere
værdilag i den hengemte sangtradition, gammelt guld der ikke
ruster.
Arbejdsseminaret,
som tidligere blev holdt på Augustinerklosteret i Erfurt ,
holdtes nu for 10. gang i Drübeck på økumenisk
grundlag, i meget smukke og nænsomt restaurerede omgivelser. Tidsplanen var rigtig
godt disponeret og tilrettelagt.
Hans Schwenker
De fleste deltagere kom naturligvis fra Tyskland, men der kom
også deltagere fra Holland, Schweiz, Finland og undertegnede fra
Danmark. Ud
over de 4 faste tidebønner Laudes, Sext, Vesper og Complet havde
vi hver dag sang og vejrtrækningsøvelser, studiekreds og
foredrag ligesom vi holdt en gregoriansk messe om søndagen.
Efter
min hjemkomst har jeg forsøgt at øse ud af mine mange
oplevelser for at dele dem med andre. Vi har i sandhed forladt mange
rige kilder som vi med rigt udbytte kunne øse af i vor tid, hvor vi knap
tør omtale noget som helligt og helst omtaler religiøse
emner med en tydelig distance. Jeg håber nu at kunne komme i
kontakt med andre muligt interesserede for om muligt at danne en gruppe der kunne
gennemføre en seriøs levendegørelse af den gamle
tradition med ægte tilgang som ved en gudstjeneste.
Som
begyndelse ville en adresseliste på interesserede og en mulighed
for dialog via hjemmeside være en begyndelse, men med det rette
grundlag kunne der forhåbentligt hurtigt opstå behov for at arrangere et par
mødedage et sted hvor de rigtige rammer herfor nu kunne findes.
Et realistisk mål kunne være en aftenvesper som i år
710 holdt i Ribe der bliver 1300 år i 2010. Vi har jo en stor
skat i Det Danske Antifonale som er brugbart og tilgængeligt.
Jeg
hører meget gerne fra interesserede – syng lovsang, syng dig fri
- i en kilde så rig!
Hans
Schwenker
Kirkesanger
i Gudum (Lemvig)
Tangevej
80, 6760 Ribe
97
85 45 96 Mobil: 40 96 46 96
e-post: h.schwenker@syngogleg.dk
|
|