Anton Stormlund,
eget forlag:
»Kino-orglet - musikkens mageløse
multi-instrument«
88 rigt illustrerede sider
Kr. 198,-

Bestilling: Tlf. 75 837883

- Endelig - en bog om orglet der er bygget blot-til-lyst.

Af Johs. Weinberg-Larsen

Endelig kom der en bog om det orgel, der for en generation eller to siden blev bygget kun for sjov - eller til lyst - kino-orglet eller biograforglet, som det store og larmende pibeorgel kaldtes. Og lad mig understrege straks: Bogen, der er rigt illustreret, er en perle både for orgelentusiaster, som måske mindes Palladiums berømte kinoorgel, spændende læsning for den nysgerrige, og som opslagsbog. Og hvem andre kunne skrive den, end manden, der ejer Danmarks eneste fungerende kino-orgel og kan spille, så selv stjernerne danser, musikskoleleder Anton Stormlund, Vejle. I det gamle forsamlingshus i Hornstrup, har han opbygget en enestående samling, et sandt museum med blandt andet orgler.

Disse prægtige instrumenter fortjener stor opmærksomhed; de findes i hundredevis i forskellige lande verden over.
Men her er altså et dansk indslag, Anton Stormlunds bog, »Kino-orglet - musikkens mageløse multi-instrument«.
Denne utrolige kapacitet, Anton Stormlund, har erhvervet en orgelsamling uden lige bestående af en række fornemme
instrumenter indenfor digitalorgler og el-orgler samt det berømte hammond-orgel, det med tonehjulene, og nu et ægte pibeorgel, kino-orglet. Foruden han har en kæmpe samling af selvbyggede dampmaskiner og gamle telegrafer.
Det med ejerskabet af et kino-orgel blev noget af et vendepunktet i hans tilværelse i 2001: Han så en annonce om et biograforgel i Skotland, som kunne erhverves for hvad han kalder en rimelig betaling. Anton Stormlund hyrede en lastbil og tog turen til Blackridge ved Bathgate nær Edinburgh.

Stemningen varierede i de kommende uger mellem håbløshed og - svagt håb! Tusinder af dele bestående af orgelpiber, vindlader, relæer, kabler, motorer m.v. blev stablet på en lastbil, der egentlig var for lille til formålet og ikke engang med lift. 23. oktober 2001 holdt den uden for Hornstrup Forsamlingshus med dette kæmpe læs. Nu var det knald eller fald for den entusiastiske samler at få noget brugbart ud af stumperne. Det var for sent at opgive, og Anton Stormlund gik om bord i den opgave, der for de fleste på forhånd var dømt umulig.

Ved gode venners hjælp og utroligt slid dag og nat skete underet: I påskeferien, 25. marts 2002, kom der lyd i piberne for første gang. Nu forestod et stort restaureringsarbejde, så orglet kunne komme til at lyde af noget, og det tør nok antydes, at det er lykkedes. Tusinder af besøgende i Hornstrup Forsamlingshus har kun stor, stor ros for indsatsen. På rent privat initiativ har denne enestående kapacitet fået opbygget en flot samling.

Danmark har som bekendt et internationalt ry inden for orgelbygning. Når det drejer sig om litteratur om emnet, kniber det mere. Med denne bog, som netop i disse dage kommer ud i boghandlerne, har interesserede både et stykke spændende historie og et opslagsværk, der giver svar på næsten alt vedrørende underholdningsorgler, og det fortæller, at også i den århusianske biograf, Folketeatret, har der været installeret kino-orgel. Hvem anede det?

Tillad mig at udtrykke, at for en gammel orgelfanatiker er det ren luksus at kunne læse om det for længst destruerede kino-orgel i Palladium-biografen i København. Det brændte sig ind i mit 13-årige sind, dengang i 1953, da Bertrand Bech spillede en håndfuld af datidens mest populære melodier på det enorme biograf-orgel. Blandt andre en datidens ørehænger, »Solskin kan man altid finde...«.

Med denne bog er der en håndfuld solskin for fans af teknik og musik.
____________________________________________________________________________________________________