Musik – Musik – Musik
af Mettea Engelund

Musik er en underlig størrelse. Vi rammes af lydbølger, og de lydbølger sætter følelser og tanker i gang.
Nogle pines og andre henrykkes over den samme musik.

På Sjælland arbejdede jeg i to forskellige kirker: I den ene kirke kom kirketjeneren hen til mig første dag og forkyndte:
”Jeg hader orgelmusik”. I den anden kirke sagde kirketjeneren den første dag: ”Jeg kan ikke fordrage orgelmusik,
det skal du bare lige vide!” Det blev fortalt under min uddannelse på Musikkonservatoriet, at mange kirketjenere ikke kan udstå orgelmusik – samt at det er let at høre hvornår de er ”omvendt” til sande orgelelskere. Hvis de fløjter glad
videre, når man slipper tangenterne, så er de omvendt. De to kirketjenere begyndte at fløjte efter kort tid!
Det der før blev opfattet som grimt af hjernen, blev pludselig opfattet som vellyd. Musik kan noget – og det er smukt,
når musikken rører os, når den bevæger os.

Vi var en flok hovedstadsorganister, som blev inviteret til Vridsløselille fængsel. Vi skulle høre fangekoret
synge. De mandlige organister var ellevilde, da vi mødtes udenfor fængslet … for det var jo her,
at Egon Olsen fra Olsenbandenfilmene engang havde stået. Nervøsitet var der også; vi vidste ikke
hvad – eller hvem – der ventede os. Porten gik op, vi blev lukket ind. Alt blev undersøgt og gennemlyst.
Endelig efter mange sikkerhedsforanstaltninger blev vi ført til fængslets kirke. Vi var 12 professionelle
musikere, og vi forventede ingen store musikalske oplevelser fra de mordere, bankrøvere og de andre
forbrydere, som skulle synge for os. De sang salmer for os – og det underlige skete: vi fældede tårer,
vi lo, vi græd, musikken ramte os.

Hvad skete der? Som organister havde vi spillet og sunget disse salmer hundredevis af gange – og
alligevel rørte de os på en ny måde. Salmeteksten i salmebogens nr. 779 gav ny mening, når ordene
blev sunget af det indespærrede menneske: ”Godmorgen! vi sjunge med fuglen helt fro, skal selv i
mørke fængsel til natten vi bo.” Eller morderen der sang, ”Tit leged småbarnet i morgensol rød;
ved kvæld det lå på lejet så stille og død.” Dette fangekor gav ordene i salmerne en helt ny mening.
De sang salme efter salme, og det var en gribende oplevelse! Kirkekors opgave er netop at berige
salmesangen. Fangekoret fra Vridsløselille fængsel forstod at berige salmesangen, som ingen andre
kirkekor jeg har hørt!

Det er en af musikkens vigtige opgaver: at røre sjælen. At berige, at udtrykke følelser, der hvor ordene
ikke slår til. Til gudstjenester og begravelser er et godt samarbejde mellem præst og organist også
afgørende, idet musikken ofte fylder 50 % af hele tjenesten. Det vidste jeg ikke, da jeg var 14 år. Jeg
anede ikke, at søndagene i Trinitatistiden er som brikkerne i en mosaik: de er festsøndage, som taler
om at vi skal vokse og modnes i troen. Hver søndag har sin farve, sit særpræg. MEN en af de
søndage i mosaikken er mere trist. Netop den morgen spillede jeg festlig og glad musik for fulde
gardiner. Ifølge præsten saboterede jeg ”hans” triste gudstjeneste. Hvor var han sur!
Ja, præst og organist har hver fra deres plads stor magt til at præge gudstjenesten og til at give
folk en oplevelse. Gudstjenesten er en kreativ og fantasifuld legeplads, hvor vi mennesker – ansatte
som kirkegængere – inviteres til at lege med. Første salme i salmebogen beskriver det glimrende:
”Så liflig lege vi for vor Herre”.