________________________________________________________________________________________

6 artikler om Thomas Laub og kirkesangsreformen: Del 3, En af de udvalgte. Læs Del 1, Del 2

En af de sagkyndige, som Laub personligt kom til at stå i forbindelse med, og med hvem bekendtskabet uden tvivl har betydet en stor opmuntring og inspiration, var den tyske koralbogsudgiver grossherzogliche Musikdirektor  Otto Kade.
De to førte en regelmæssig korrespondance i årene 1889 – 1898. Laub sender sine arbejder til Kade, som –fuld af interesse og  - i regelen – af anerkendelse sender dem tilbage med gode råd og evt.le rettelser. Således brød han sig f. eks. ikke om Laubs unisone begyndelse af en melodi.
I et brev dateret d. 16-3-1890 opfordrer og opmuntrer Kade ham ivrigt til at arbejde med de gamle DANSKE melodier , idet han siger: ” De skal blive en ny Senfl for denne skat af melodier – en ny Isaac – bliv for Danmark, hvad de to blev for Tyskland ”. Desværre ebber korrespondancen ud inden Laub for alvor tager fat på selv at komponere.
 
I Norge tager Joh. Behrens spørgsmålet op i sin bog: om den lutherske salmesang og dens gjenindførelse i den norske kirke 1858. Han anker over, at de norske menigheder er passive, og i 4. afsnit udtaler også han det ønske, at menigheden igen kunne få de gamle melodier tilbage i deres oprindelige form ” de ville med glæde tage imod dem ”, siger han.
Til slut giver han 30 eksempler på salmer i deres oprindelige form.

I Danmark har sagen en fortaler i Rud. Bay. Denne udsender i 1840 et skrift ” om Kirkesangen i Danmark og Midlerne til dens Forbedring ”. Vi får heri en definition på,  hvad man forstår ved en rigtig koral, og hvordan den bør lyde; han citerer her Mortimer…..” et af Choralens vigtigste Særkender er en høj Grad af Simpelhed; en Choral, betragtet som en heel Menigheds Sang, må klinge således, som om den blev sjungen i Eenklang uden Harmonie, og de Harmonie er upåtvivligen  den bedste, som mindst forstyrrer Indtrykket af Eenklang. Det er således en stor Feil, når mangen Organist ledsager Melodien med nyemodens chromatiske og stundom bizarre Modulationer enten for at vise sit Talent, eller i den Tanke at give Sangen en piquant Afveksling.” Et lignende synspunkt lader Laub komme stærkt til orde i  om Kirkesangen. Her er det blot præludier og forspil, det gælder: ” en Organist, der ved sine Præludier henleder Menighedens Opmærksomhed på Musikken, endsige på sig selv, sin Genialitet eller Kunstfærdighed, har ganske misforstået sin Opgave.”

Laubs bog Om Kirkesangen udkom i 1887, og han gør sig her til talsmand for de nye reformbestræbelser. Vi får en historisk redegørelse for kirkemusikkens udvikling fra før reformationen og op til vor tid med en gennemgang af de skiftende tiders melodisamlinger og koralbøger. Laub sætter et vigtigt skel ved år 1600 – efter den tid er musikken sentimental, siger han. Helt bogstaveligt skal dette vel ikke tages, da man jo plejer at regne med det musikalske 16. århundredes slutning
omkring 1630! I en fodnote i Musik og Kirke (1920 ) foreslår Laub da også 1620.

At Laub ikke helt drager konsekvensen  af denne teori i praksis, ser man ved at betragte det fremmede melodirepertoire i koralbogen Dansk Kirkesang, hvor ikke mindre end 36 af melodierne stammer fra tiden efter ca. 1630.

© Ingrid Bach Petersen
____________________________________________________________________________________________________



© Organisternes Nyhedsbrev/ v.Thomas Waagner. Kontakt: Tlf. 87 740001 / 3082 0113 Email: thomas@organist-nyt.dk 
Sitemap