________________________________________________________________________________________
6 artikler om Thomas Laub og
kirkesangsreformen: Del 5,
I Musik og Kirke bliver tonen en anelse skarpere...
Læs Del 1 Del 2 Del 3 Del 4
I Musik og Kirke bliver tonen en anelse skarpere samtidig med at Laub
for
alvor er blevet sig sin danskhed bevidst. Han er nu midt i sin gerning
som selvstændig komponist af kirkemelodier – hovedsagelig til
Grundtvigtekster – herom senere -. På tidspunktet for Om
Kirkesangens udsendelse var det endnu den tyske kirkesang, der
havde hans største opmærksomhed og dermed
omplantningen af de bedste tyske melodier på dansk grund.
Således udsender han netop i årene 1888-1902 sine
første melodisamlinger, hvis hovedbestanddel jo var tyske
melodier i deres gamle skikkelse. Hans egen
kompositionsvirksomhed havde endnu kun skudt sit allerførste
spæde skud ” nu vil vi sjunge og være glad ” 1885.
Først på den anden side af 1900-tallet skulle han komme
til at realisere denne sin anden store opgave: at skænke den
danske kirke en ny dansk sang skabt på den gamle grund.
Laub går i Musik og Kirke stærkt ind på det, han
kalder ” den grundtvigske salmetone”. Grundtvig blev, som den historisk
dannede mand, han var, den, der gav det første stød til
fornyelsen af salmesangen herhjemme. Fortrolig som få var han med
hele fortidens litteratur – hvad hans mange græske, latinske ,
tyske og engelske salmeoversættelser eller gendigtninger klart
vidner om. Grundtvig knyttede – tekstligt – forbindelsen tilbage til
den gamle kirkesang.
Men de, der skulle forsyne dette væld af kostelige salmer med
melodier, formåede de at leve sig ind i den gamle sang og skabe
toner i dens ånd? Havde de overhovedet forudsætninger
derfor? Laub siger her: ” NEJ, og atter nej! Grundtvigs salmeord i
deres sammenhæng med det fælleskirkelige er den
hårdeste, den klareste dom over melodierne, der ganske mangler
denne sammenhæng”.
I en artikel i Højskolebladet udtaler Laub sig om
grundtvigianernes sang:
” Når disse krese –lad mig tale rent ud – når de
grundtvigske krese har med digtning at gøre, så
skælner de; de har lært at gøre forskel
på f. eks. Grundtvigs ord og på knaldromaner, alt er ikke
lige godt. Men når de skal synge digte, så skælner de
ikke mellem tonerne, alt er snart lige godt. Synges Grundtvigs ”
udrundne er de gamle dage ” på den gængse melodi, så
har vi netop samlet i et: ånd og knaldroman. Og det er kun et
eksempel mellem mange. Selvfølgelig ville det være
urimeligt at forlange, at alle melodierne skulle have den samme kraft
og dybde som ordene, som Grundtvigs ord, men et kan man forlange, at de
skal være båren af forståelse af ånden i
ordene, af vilje til at følge den. Og så mærker man
i alt for mange tilfælde kun vilje til at følge sin egen
og mængdens ringe smag. Grundene til denne sørgelige
forskel i værdi mellem ord og toner, er klare nok. Grundtvig var
umusikalsk, og hans venner, ikke mindst P. Rørdam, var så
ivrige for AT der skulle synges, at de glemte at passe på, HVAD
der blev sunget.”
Utroligt er det, siger Laub, at f. eks. mænd som Berggreen og
Rung intet havde at sige om melodierne; de vidste begge besked om, hvad
der foregik udenfor Danmarks grænser. Berggreen havde læst
Winterfeld ”læst havde de, men intet lært!”
Ved siden af de musikalske studier bliver den vigtigste inspirerende
faktor for Laubs egen skabervirksomhed GRUNDTVIGS SALMEDIGTNING. Ikke
mindre end 71 af hans egne melodier er da også skrevet til
Grundtvigtekster.
Sammen med Grundtvig skulle Laub komme til at skabe en dansk kirkesang.
Grundtvig skrev sine tekster udfra sin dybe indleven i oldkirkens og
middelalderens digtning, og Laub komponerede sine melodier udfra en
lige så stor fortrolighed med fortidens kirkemusik. Dette havde
Laub dog næppe kunnet gøre på så genial vis,
om han ikke tillige havde været den fine tekstkender, som han
var. Flere afsnit i Musik og Kirke vidner om, i hvor høj grad,
han havde grundigt kendskab til begge sider af salmens væsen.
© Ingrid Bach Petersen
____________________________________________________________________________________________________
|
|
