________________________________________________________________________________________
6 artikler om Thomas Laub og
kirkesangsreformen: Del
5, Ikke mindre end 103 salmemelodier...
Læs Del 1 Del 2 Del 3 Del 4
Del 5
Vi har fra Laubs hånd ikke mindre end 103 salmemelodier –
komponerede i årene 1885 -1927. Ca. halvdelen af melodierne
bliver til i årene 1915-18 ( i alt 51 ) altså umiddelbart
før hans hovedværk, koralbogen Dansk Kirkesang udkommer.
Før koralbogens fremkomst har Laub udgivet flere mindre
samlinger af gamle kirkemelodier, forspil og egne melodier:
1888 48 kirkemelodier, firstemmig udsatte til brug
ved gudstjenesten.
1888 80 rytmiske koraler ( uden harmonisering).
1889 kirkemelodier, firstemmig udsatte til brug ved
gudstjenesten (2. hefte af 48 kirkemelodier)
1890 kirkemelodier, firstemmig udsatte til brug ved
gudstjenesten ( 3. hefte af 48 kirkemelodier).
1896 udvalg af salmemelodier i kirkestil
1902 udvalg af salmemelodier i kirkestil (2. hefte ).
1909 forspil og melodier. Forsøg i kirkestil.
Den første af disse samlinger, der indeholder Laubmelodier, er
samlingen fra 1902. Heri findes der er en vej, går det Herre,
Herren har besøgt, hil dig, Frelser og Talsmand som på…
I Dansk Kirkesang 1918 findes der blandt koralbogens 207 numre 73
melodier af ham selv, og i det af foreningen Dansk Kirkesang udgivne
Tillæg til Dansk Kirkesang ( 1930 ) står de 28 af hans
melodier, der blev til i tiden efter 1918. To melodier findes ikke i
ovennævnte samlinger: en mixolydisk melodi til der er en vej, som
ikke har været tryktsiden i 1902-samlingen; desuden findes der en
utrykt melodi til Talsmand, som på jorderige – skrevet specielt
til Lemvig valgmenighed. Begge disse tekster findes der dog andre
melodier til af Laub i Dansk Kirkesang.
Laubs største produktion falder, som allerede nævnt, i
årene 1915-18. Disse år er kulminationen af hans skabende
arbejde. På begge sider af denne periode har vi så en
mindre gruppe af melodier.
Det er – naturligt nok – i den seneste gruppe, man finder flest
romantiske træk…i melodierne fra Tllægget. Her vil jeg
henvise til min artikel i nordisk tidsskrift for hymnologi okt.06.
I nummeret fra marts 07 vil jeg også gøre opmærksom
på en artikel af Vigdis Berland Øystese om hvor den
danske salmebog henter sine salmer . Og stiller
spørgsmålet om der ikke kunne hentes lidt mere fra vest og
nord!
Foruden de kirkemusikalske arbejder har Laub udgivet flere samlinger af
verdslige sange, deriblandt ” 10 Aarestrupske Ritorneller”
(1920) Side om side med genoplivelsen af den gamle kirkesang og
arbejdet med at komponere salmer plejede han en anden stor interesse.
De gamle folkeviser. Sammen med A. Olrik udgav han i 1903 samlingen ”
Danske Folkeviser med gamle Melodier ”, som var resultatet af et stort
og dygtigt restaureringsarbejde – også på dette
område. I øvrigt henvises til Povl Hamburgers fortegnelse.
Thomas Laub fik – altid levende optaget af sin gerning, som han var –
et langt og indholdsrigt liv. Han virkede som organist og privat
musiklærer til sin død i 1927.
© Ingrid Bach Petersen
____________________________________________________________________________________________________
|
|