- Velkommen til
Organisternes Nyhedsbrev nr. 16 - 12/5 -
2009
www.organist-nyt.dk
Om udgiveren
Tidligere numre: 7
8 9 10
11 12 13
14 15 Besøg det
fælles Forum Gratis noder Linksamling
Koncert med pianisten Violetta Khachikian?
Læs mere
Ny rektor for Sjællands
Kirkemusikskole
Den 1. juni indsættes Ole Brinth som ny rektor for
Sjællands Kirkemusikskole. Du kan læse en lille
præsentation af
den nye rektor og lidt om rektorskiftet og den nærmeste tid i et
særnummer af Sjkm´ nyhedsbrev her
Underskriftsindsamling:
Bevar P2
Foretrækker du P2 fremfor endnu en kommerciel radiokanal?
Underskriftsindsamligen er startet af Peter Abrahamsen, som skriver:
"Skriv under
på denne protest mod forsøget på at nedlægge
P2 som selvstændig kanal, fjerne P2 på det begrænsede
landsdækkende FM-bånd for at give plads til kommercielle
kanaler og holde DR uden for tilbudsrunden om sendetilladelsen. Denne
indsamling ønsker at stoppe forsøget på at
nedlægge P2 som selvstændig kanal på DR.
At fratage P2 denne
sendetilladelse vil være en alvorlig public service-forringelse
på radioområdet og ramme såvel Klassisk musik, Jazzen
som i forvejen er blevet stærkt beskåret. Ligeså vil
Worldmusic og Elektronica miste deres fristed for ikke at tale om
indslagene om kultur og kirke. Underskrifterne vil blive afleveret til
Kulturministeren."
Siden 16. marts har 16792 skrevet under. Læs mere: Bevar P2
Forsker i absolut gehør
Har du
absolut gehør, eller kender du nogen, der har det?
Anders Dohn er ph.d.-studerende på Det Jyske Musikkonservatorium
samt
på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN),
Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet.
Han er i gang med et forskningsprojekt om absolut gehør, hvor
han
undersøger dette fænomens særlige egenskaber, dets
placering i
centralnervesystemet samt hvorvidt, det er genetisk bestemt (og dermed
arveligt). I den forbindelse forsøger han at komme i kontakt med
så
mange personer som overhovedet muligt, som er i besiddelse af denne
særlige evne.
Kontakt Anders Dohn på: andersdohn@musik-kons.dk
eller tlf: 26 705 705
____________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________
Orgelbyggeriet Frobenius fejrer 100
års jubilæum
I
anledning af jubilæet har orgelbyggeriet udgivet en
jubilæumsbog.
Bogen er, udover en kort beskrivelse af orgelbyggeriets historie,
tænkt
som "orgelkundskab for hvermand". Den er skrevet i et forståeligt
sprog
uden for mange fagudtryk.
Bogen er gratis og
tilsendes hvis man mailer til orgelbyggeriet: th@frobenius.nu
Besøg Frobenius-websitet: www.frobenius.nu
Anmeldelse:
Musik der er kirken værdig. Fire bind orgelkoraler af Christian
Præstholm
Christian Præstholm har på eget forlag udgivet fire bind
med orgelkoraler, skrevet i perioden 1992-2008.
Svend Hvidtfelt Nielsen anmelder, og skriver bl.a.: "Lad det være sagt straks: Christian
Præstholm har ingen grund
til at skamme sig.
Han er fuld af ideer, og, bedre endnu, han har teknikken til at
realisere dem!"
Det anbefales at kigge nærmere på disse udgivelser!
Læs hele anmeldelsen her
Noderne kan købes hos Århus Musik, Forlaget DanMus
eller ved henvendelse direkte til Christian Præstholm på: christian.p@fiberflex.dk
Ny
melodi til: ”Lyksalig det folk, som har øre for klang”
Ulrik Damm skriver: "I min ungdom
på
Silkeborgegnen lærte jeg Th. Laubs melodi til ”Lyksalig det folk,
som
har øre for klang” at kende. Jeg syntes, at den var smuk og
storladen.
Men siden hen i min organisttid har den undergået en forvandling
i min
bevidsthed. Og de sidste mange år har det haft en lettere
depressiv
virkning på mig, når den valgtes.
Da salmen så
var valgt til sexagesima søndag, tilskyndede det mig til at
”gøre noget ved det”. Jeg skrev en ny melodi.
Og præsterne
var med på ideen. Vi enedes om, at Th. Laubs erkendelse af
”lyksalighed” måtte være begrænset af,
at han var ungkarl!
Melodien blev brugt i Enghøj kirke 15. februar i år.
Skulle nogen synes
som jeg og finde behag i vedhæftede melodi, står den til
fri afbenyttelse."
Hent noderne her
Nyt
på Forum...
På
forum bringes et par friske efterlysninger! Orgelpiper i løs
vægt, og en særlig, ergonomisk orgelbænk...
Måske kan du hjælpe? Læs selv videre på det
fælles FORUM
____________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________
Aktuelle
koncerttilbud
"Anna Magdalena Bach"
med mezzosopran Julia Helgason
og pianist Aksel Skjoldan
Anna Magdalena, Johann Sebastian Bachs anden kone, var en glimrende
sanger. En god kone har hun sikkert også været, og mor blev
hun så rigeligt, idet hun fødte 13 børn. Hun
renskrev Bachs noder, - eller skrev hun også selv noget af
musikken? På basis af facts og digtning, kommer vi ind under
huden på Bach-familien, og især på Anna Magdalena.
Læs mere om koncerten her
og besøg Aksel Skjoldans hjemmeside: www.akselskjoldan.dk
Julia Helgason
NY
kirkeopera fra TRIOfabula
HELLIGÅND
www.triofabula.dk
BLUE TRAIN
Blue Train udgøres af Nynne Lange sang, Povl Carstensen bas,
Allan Jarmer klaver og Filt Kristensen saxofon, tværfløjte
og basklarinet. Repertoiret stammer fra højskolesangbogen og
salmebogen, så alle, der interesserer sig for dansk sang, kan
genkende de flotte numre -
det giver inspiration til at synge dem igen.
Læs og hør mere på www.bluetrain.dk
Bookingadresse:
BlueTrain • Skovengen 68 • 2980 Kokkedal.
Telefon 49 14 34 05 • book@bluetrain.dk
____________________________________________________________________________________________________
DUO DANICA og Bent Fabricius-Bjerre
Komponisten Bent
Fabricius-Bjerre har skrevet og tilegnet et nyt værk til Duo
Danica
Det nye værk for obo og orgel, en variationsrække over egen
salmemelodi til Jørgen Gustava Brandts
”Tænk at livet koster livet”, blev uropført ved en koncert
i Ravnsbjergkirken. JP´s John Christiansen anmelder
koncerten på JP´s hjemmeside her
Duo Danica er Merete
Hoffmann, obo og Asger
Troelsen, orgel.
Sjovt, gratis
nodetræningsprogram
Gratis program, der på en sjov og enkel måde giver
begyndere færdigheder i nodelæsning.
Måske en idé hvis du har begynder-klaverelever? Se
nodetræningsprogrammet her
Masterclass i
orgelimprovisation i Haarlem, Holland
Lørdag d. 26. september 2009 afholdes et internationalt
mesterkursus i orgelimprovisation i Haarlem i Holland.
Organisten Jos van der Kooy vil undervise 10 studerende på bl.a.
Cavaille-Coll orglet i Philharmonie Haarlem´s
koncertsal. Kurset afholdes som en slags optakt til den internationale
orgel-improvisationskonkurrence, der ligeledes
afvikles i Haarlem i 2010. Du kan læse meget mere om mesterkurset
og konkurrencen, og evt. sikre dig en af de
10 pladser, ved at klikke ind på www.organfestival.nl
Dette
nummers haiku
Mit liv i en skål
-
en skør og spinkel lerskål
hvis
vand fordamper...
|
|